fbpx
Annonce

Koeman: 'Heldigvis har vi en god målmand'

FCBARCELONA.DK - 24.01.21

// Ronald Koeman // Elche


Koeman var meget glad efter 0-2 sejren over Elche, men han erkendte også, at det kunne være gået galt, hvis Elche havde udlignet på Minguezas store fejl. Koeman glædede sig også over, at de to mål blev scoret af midtbanespillere.

'Jeg er meget glad for at have vundet, for vi har haft mange kampe på det seneste, men vi var meget koncentreret. Vi var vores modstander overlegen og spillede med tålmodighed. Det var svært for os at score, for de stod med mange folk bagude, men vi fik presset dem godt' indledte Koeman.

'Elche kom ikke til muligheder. De havde kun en enkelt chance og det var på en stor fejl i vores forsvar, men Ter Stegen var rigtig god mand mod mand. Heldigvis har vi en good målmand, for de kunne have udlignet. Bortset fra denne fejl, gjorde vi det godt i defensiven' sagde han videre.

'Det bedste i dag var vores pres på modstanderen og vores spil uden bold. Vi er de fortjente vindere' fortsatte Barca-træneren.

Her er hvad Koeman ellers kommenterede:

Frenkie de Jongs indsats i kampen:
'Det er ikke nok med tre angribere. Vi har også brug for at midtbanespillerne scorer. Det var godt at han scorede og lagde op til et mål. Han udvikler sig og vi ønsker at midtbanespillerne går med frem i feltet'.

Riqui Puigs scoring:
'Han gjorde det godt. Han kom med frem i feltet, som vi ønsker at midtbanespillerne gør. Når din træner giver dig minutter skal du vise, at du har en fremtid her. Han fik indflydelse på kampen'.

Gode resultater på udebane:
'Det var vores syvende kamp i træk på udebane og vi har ikke tabt en eneste efter de første 90 minutter. Jeg synes vi har gjort det godt og har vist kvalitet og stærk mentalitet'.

Hvem skulle have sparket straffespark?
'Jeg vil ikke afsløre, hvem der skulle have sparket. Normalt er det Leo, men vi aftalte det inden kampen og vi har trænet på det. Hvis Leo ikke er med, bliver det to andre'.

Mulighederne i ligaen:
'Vi har fået 23 ud af 27 point. Det afgørende er, at vi kan være koncentreret trods en kalender med mange kampe. Vi vil forsøge at gøre det godt, men Atlético fortsætter med at være stærke'.

.:FORSIDE:.