fbpx
Annonce

Koeman har mistet tålmodigheden med Griezmann

FCBARCELONA.DK - 25.10.20

© Getty Images
// Antoine Griezmann

Ronald Koeman er ikke tillfreds med Griezmanns præstationer på banen. Det må være konklusionen efter de to seneste kampe, hvor franskmanden samlet set kun har spillet ni minutter. Spørgsmålet er om han er med mod Juventus.

Da Griezmann blev bænket i tirsdagens opgør mod Ferencvaros og blev siddende i samtlige 90 minutter, kunne det både være fordi Koeman ville spare ham til El Clásico, eller fordi han ikke fandt ham god nok lige nu.

Svaret kom en time inden startfløjtet af El Clásico i går, for her var den franske angriberen endnu en gang ude af startopstillingen. Han måtte se Pedri tage sin plads og det var først i det 81. minut, at Koeman sendte ham på banen i en offensiv satsning, fordi Barca var bagud.

El Clásico er en af sæsonens vigtigste og sværeste kampe, hvor der ikke tænkes i at spare spillere. Her stiller man med det bedste man har og her var Griezmann altså ikke en del af Koemans foretrukne opstilling.

Griezmanns sæson har da også været alt andet en succesfuld indtil nu. Problemerne fra sidste sæson er fortsat og selvom Koeman har vist franskmanden tillid med masser af spilletid i de første kampe i ligaen, har Griezmann ikke grebet chancen.

Det ser man konsekvensen af nu, hvor Koemans tålmodighed ser ud til at være opbrugt. Det helt store spørgsmål er så, hvad der sker mod Juventus på onsdag, for her kan der meget vel vente endnu en bænkeplads til Griezmann.

.:FORSIDE:.