FCBARCELONA.DK - 03.10.20
Ronald Koeman har holdt pressemøde op til kampen i morgen mod Sevilla. Her kommenterede han flere aktuelle emner, som f.eks. behovet for forstærkninger og Dembélés situation.
'Det er et stærkt hold der aspirerer til at vinde titler. De har en god taktisk træner og holdet arbejder godt. Vi spiller på hjemmebane og mange ting taler til vores fordel, men det bliver en kamp hvor der skal kæmpes gennem 90 minutter. Vi tror på os selv' indledte han om kampen i morgen aften.
'Vi har mødt to hold med store kvaliteter. Vi havde det svært forleden dag, men arbejdede godt i undertal. I morgen er en god kamp for os, for vi skal gøre det godt for at kunne besejre Sevilla. Det er godt at møde stærke hold for at vide, hvor vi står' fortsatte han.
Her er hvad Koeman ellers kommenterede:
Hvad er Dembélés situation?
'Først og fremmest er der stor konkurrence og kvalitet i front. På hans position har vi Ansu, Konrad, Trincao, Griezmann... Ansu har spillet fordi han er foran Dembélé. Hvis en spiller er utilfreds skal han snakke med mig, men det har Dembélé ikke gjort. Jeg har ikke talt med ham om hans fremtid. Hvis han ikke siger noget, så regner jeg med ham og han skal nok få muligheden for at spille'.
Kommer der flere forstærkninger:
'Der er to positioner som det vil være godt at forstærke og det er centralt i forsvaret og en 9'er. Det vil være godt for os med flere alternativer på disse positioner'.
Hvor tæt er Eric García på et skifte?
'Vi har indtil på mandag og det er rigtigt, at vi gerne vi have denne spiller, for vi har kun tre eller fire centrale forsvarsspillere og det er i underkanten, men jeg kan ikke sig mere. Vi er interesseret, men jeg ved ikke om det lykkes'.
Hvordan har Messi det?
'Han har trænet godt med fra første dag. Han yder det maksimale for klubben, holdet og holdkammeraterne. Jeg har intet at klage over. Han er fuldt engageret og går forrest som holdets anfører'.
Hvad skyldes Coutinhos fremskridt?
'Det er et godt spørgsmål og svaret er let: Han er en god spiller. Han har lært meget i England og i Bayern München. Min opgave som træner er at få det maksimale ud af hver spiller og heri indgår, at placere dem på deres bedste position'.
Bliver Sergiño Dest udtaget til kampen mod Sevilla?
'Lige nu kan vi ikke udtage ham, for vi forsøger stadig at få hans spillertilladelse på plads. Vi håber det sker i morgen ved træningen og forhåbentlig kan han være med. Hvis ikke, må vi vente'.
Hvorfor spillede Dembélé ikke mod Celta?
'Når det var Pedri der kom ind, skyldes det hans arbejde ved træningen. Trincao kom også ind og de fortjente det begge. Dembélé spiller mere i dybden og i undertal havde vi brug for en mere defensiv profil'.
Hvor langt er holdet i forberedelserne?
'Vi har kun været i gang i cirka fem uger. Der er ændret på systemet og det kræver tid, men vi arbejder godt på det. Forleden mod Celta gjorde vi det godt og i undertal var vi meget opsatte og det kan jeg lide. Vi går efter at yde det maksimale og vinde alle kampe, men hver kamp er forskellig'.