fbpx
Annonce

Koeman: 'Det bliver svært, men det er ikke umuligt'

FCBARCELONA.DK - 09.03.21

// PSG // Champions League // Ronald Koeman


Ronald Koeman har holdt pressemøde op til kampen i morgen mod PSG, der vandt det første opgør på Camp Nou med knusende 1-4. Det får dog ikke Barca-træneren til at give op på forhånd, tværtimod.

'Vi håber kampen bliver anderledes end det første opgør. Der vil altid være muligheder. Det hele vil afhænge af hvordan vi indleder kampen og den energi vi lægger i at gøre det svært for vores modstander. Vores effektivitet bliver afgørende, for vi er et hold der altid skaber chancer. Med en maksimal effektivitet, er intet umuligt' indledte Koeman.

'Det bliver meget svært på grund af resultatet i første opgør. Vi spiller mod PSG og ikke et hold der lader os spille vores spil, men vi afhænger kun af os selv. Man skal også tænke på de afbud vi har, der er mange flere end vores modstander. Det gør det sværere, men intet er umuligt' sagde han videre.

Her er hvad Koeman ellers udtalte:

Er det realistisk at komme videre?
'Kampene mod Sevilla og vores pokalfinale har givet os mere selvtillid, men man kan ikke sammenligne vores comeback mod Sevilla med det der venter nu. PSG er et stærkt hold der aspirerer til at vinde Champions League. Vi skal spille en perfekt kamp for at komme videre. Barca løber på banen for at vinde alle kampe og forhåbentlig kan vi gøre det svært for dem'.

Afbud fra de skadede Gerard Piqué og Ronald Araujo:
'Det er en sæson hvor vi ikke har haft alle spillerne til disposition. Vores hold er stærkt og afhænger ikke af en eller to centrale forsvarsspillere'.

Hvem stater inde i opgøret?
'Jeg har startopstillingen i mit hoved. Vi skal have talt sammen i morgen og her kommer jeg med startopstillingen'.

Spiller holdet igen med tre centrale forsvarsspillere?
'Med de 20 spillere vi har med, kan vi spille erhvert system'.

Vil Koeman være tilfreds med en god indsats, selvom holdet ikke går videre?
'Jeg stiller mig ikke tilfreds med noget. Vi skal lægge godt ud og skabe chancer for at score. Hvis vi efter kampen har oplevelsen af at have ydet det maksimale, må vi se hvilket resultat det giver. Det værste der kan ske i morgen er, at vi ikke kan sige at vi ydede det maksimale'.

Hvad er forventningerne til Leo Messi i opgøret?
'Hvis vi skal komme videre, skal alle spillere yde på sit bedste niveau. Hvis det lykkes og Leo kan spille en af sine bedste kampe, er alt muligt. Det er ikke for at lægge pres på ham, for alle skal vise sit højeste niveau. Vi får også brug for held. Meget vil afhænge af vores start på kampen'.

Forventninger til PSG:
'Jeg er sikker på, at de ikke tror det bliver let. De tror på sig selv og er på rette vej med deres nye træner. Jeg er sikker på, at de forbereder kampen seriøst'.

Joan Laportas sejr ved præsidentvalget:
'Laporta vandt med et stort flertal og det er godt for klubben at have en præsident som ham, så der kan arbejdes på forbedre tingene i klubben'.

Hvad er Koemans forhold til Laporta?
'Vi har hilst på hinanden ved flere lejligheder tidligere. Han er startet godt og vi talte sammen i omklædningsrummet og stemningen var god. Vi skal fortsætte af samme vej og det skal vi vise i morgen'.

Kan Laporta få Messi til at blive?
'Jeg ved at præsidenten tidligere har en relation til Leo og andre spillere og det er positivt, men det er kun Leo der kan beslutte sin fremtid. Alle i Barca ønsker at han fortsætter'.

.:FORSIDE:.