fbpx
Annonce

Koeman: 'Der var ikke straffe til Real Madrid'

FCBARCELONA.DK - 24.10.20

© Getty Images
// El Clásico // Real Madrid // Ronald Koeman

Det var en rasende og meget direkte Ronald Koeman, som efter lørdagens nederlag i El Clásico mødte pressen. Her tordnede hollænderen mod VAR-systemet, som endnu engang havde dømt imod Barca.

Her er hvad Barcas træner udtalte efter kampen:

Straffespark til Real Madrid:
'Efter min mening var der ikke straffespark. Da kampen blev fløjtet af spurgte jeg dommeren, om han en dag vil forklare mig hvordan VAR virker her i Spanien. Hvorfor er det, at VAR kun skrider ind i hændelser som går mod Barca? I de fem første runder har der ikke været ikke skredet ind til vores fordel. Derimod gjorde VAR intet ved det tydelige straffe mod Messi mod Sevilla, eller ved de to tacklinger til røde kort i kampen mod Getafe'.

'I forhold til straffesparket i dag, så kan der ikke være nogen tvivl om, at Ramos i første omgang begår frispark mod Lenglet. Derefter har Lenglet fat i Ramos' trøje, men slet ikke nok til et straffespark. Derudover kaster Ramos sig den modsatte vej. Det kan aldrig være et straffe'.

Holdets præstation:
'Vi spillede godt og skabte chancer. I anden halvleg gjorde vi det også godt. Det er svært at forstå, for vi fortjente ikke at tabe kampe. Der er nogle af dommerens kendelser jeg ikke forstår. Det fik stor indflydelse på kampens resultat, for indtil straffesparket klarede vi os godt'.

Taktikken til opgøret:
'Vores plan var at komme i kontrol og bytte rundt på Leo og Ansu, for at udnytte hans fart. Vi ville spille dybt ned bag deres centrale forsvarsspillere og have to spillere på kanterne, for at kontrollere bolden. På dette område kan vi være tilfredse. Vi spillede en god kamp'.

Sene udskiftninger:
'Da vi kom bagud forsøgte vi at gøre det bedre og skabe chancer med de spillere vi havde på banen. Senere forsøgte vi os at sende Dembélé og Trincao ind på kanterne, for at spille mere en mod en og skabe mere fart. Vi vidste det var risikabelt og jeg er ligeglad med om vi taber 1-2 eller 1-3'.

.:FORSIDE:.