fbpx
Annonce

Koeman: 'Ansu Fati er tvivlsom til kampen i morgen'

FCBARCELONA.DK - 26.10.21

// Rayo // Ronald Koeman

Ronald Koeman har holdt pressemøde op til kampen i morgen mod Rayo Vallecano. Her afslørede han, at Ansu Fati er småskadet og måske ikke rejser med til Madrid.

Her er hvad Koeman kommenterede:

Rayo Vallecano:
'Det er et hold der rykkede op i sidste øjeblik, men de har haft en flot sæson indtil nu. De er aggressive og vi husker stadig vores pokalkamp i sidste sæson, så vi regner med det bliver en svær kamp. Hvis vi fortsætter udviklingen fra de seneste kampe, er der muligheder for at vinde'.

Ansu Fatis situation:
'Der er noget der generer ham og han er stadig tvivlsom. Vi har udtaget ham, men i morgen beslutter vi om han rejser med os'.

Fans der omringede Koemans bil efter El Clásico:
'Jeg mener det er et socialt problem, som der ikke er en løsning på. Det er Barca-fans som ikke har nogen opdragelse og som ikke kender til normer eller værdier. Man skal ikke lægge for meget i disse personer, men jeg brød mig selvfølgelig ikke om det der skete'.

De mange skader i truppen:
'Vi er meget bekymret over skaderne. Det er muligt at Pedri må være længere tid udenfor og det skal vi være bekymret over. Jeg sætter ingen dato på Dembélé, Pedri eller Araujo. Vi taler om dette emne hver dag og ved præcist hvordan det står til'.

Dembélés forlængelse trækker ud:
'Det vigtigste er, at vi ønsker at han bliver. Han er vigtig og besidder kvaliteter, så målet er at forlænge. Hvis han ikke vil forlænge, er situationen en anden. Så skal vi have talt samme i klubben om, hvad den bedste løsning er. Vi har endnu ikke lagt en strategi for, hvis han ikke forlænger'.

Starter Sergio Agüero inde mod Rayo?
'Han er endnu ikke klar til 90 minutter, man han er klar til at starte inde, eller til at spille anden halvleg. Han er i stand til at spille mere'

Problemer med at vinde på udebane:
'Når man er Barca, er der altid brug for at vinde. Det er vi klar over. Vi skal arbejde hårdt, skabe muligheder og score. Jeg tror at holdet er i stand til at komme med en reaktion'.

Ingen spilletid til Demir og Riqui Puig:
Demir er ung og han fik nogle minutter i sæsonstarten. Det er ikke nemt at være på niveau med et hold som Barca. Han forbedrer sig og han skal vente på sin chancen. Riqui har stor konkurrence på midtbanen'.

Memphis Depays præstationer på det seneste:
'Han er meget kritisk med sig selv og vi forsøger at forbedre ting med ham. Vi må se hvor på banen han er bedst. Han ved udemærket, at han skal forbedre sig'.

.:FORSIDE:.