fbpx
Annonce

Købet af Lautaro ligner en umulighed denne sommer

Anders Lang Jensen - 10.08.20

// Lautaro Martínez

Inters argentinske angrebsprofil, Lautaro Martínez, har længe lignet en mand, som blot var ganske få skridt fra et Barca-skifte denne sommer. Spillerens agent nedtoner dog interessen, og købet ligner efterhånden en umulighed.

Corona-krisens økonomiske konsekvenser rammer også Camp Nou. Hvis Barcas økonomi ikke var presset inden virussen, er den det i stor stil nu. Det betyder, at sommerens transferaktiviteter bliver anderledes end ventet, og det ellers længe ventede køb af Lautaro Martínez må lade vente på sig.

Oprindeligt var planerne med garanti i Barca, at Lautaro skulle bruge det første år i klubben sammen med Luis Suarez i truppen, hvorefter uruguayaneren kunne forlade Barca næste år ved kontraktudløb. Men med den nuværende situation er Barca ikke i stand til at have både Lautaro og Suarez på lønningslisten. Desuden er Barca ikke klar til at smide en stor transfersum på nuværende tidspunkt.

Flere medier har meldt, at Barca og Lautaro Martínez skulle være enige om at udskyde et skifte til næste sæson. På den måde vil argentineren meget vel skulle afløse Luis Suarez. Samtidig har spillerens agent, Carlos Beto Yaqué, netop nedtonet chancerne for et skifte til Barca nu.

’Lautaros skifte til Barcelona er mere en historie i medierne, end det er virkelighed. Lautaro har tre år tilbage af sin kontrakt i Inter, og han er meget glad for at være i klubben’, lød det fra Lautaros agent, Carlos Beto Yaqué ifølge Football Italia.

.:FORSIDE:.