Klopp: 'Det bliver specielt for Suárez og Coutinho'

FCBARCELONA.DK - 18.04.19

© Getty Images

Jürgen Klopp og Liverpool bragte sig i går i Champions League semifinalen, hvor de møder Barca. Efter kampen mod Porto så tyskeren frem mod de to kampe der venter, mod to tidligere Liverpool-spillere.

Liverpool kom aldrig i problemer mod Porto, der trods fordel af hjemmebane måtte se sig besejret med 1-4 og dermed samlet 6-1 over de to kvartfinaler. Liverpools plads i semifinalen er derfor lige så stensikker som Barcas, der som bekendt slog Manchester United ud med sejre i begge opgør.

Da Klopp efter kampen mødte pressen, så han frem mod de to semifinaler mod Barca. 'Det er vidunderligt at være i semifinalen med Liverpool og møde Barcelona. Vi vil gøre det så godt som muligt og så må vi se hvad der sker. Vi kommer til at kæmpe og arbejde hårdt' kom det fra englændernes træner.

'Det bliver første gang jeg som træner møder Barcelona, undtagen i nogle træningskampe. Jeg venter utålmodigt på, at øjeblikket kommer' fortsatte han.

Barca har de to tidligere Liverpool-spillere, Luis Suárez og Philippe Coutinho, og det fik også en kommentar fra Klopp. 'Det bliver specielt for Suárez og Coutinho og også for os, for de er begge legender i Liverpool. De er fantastiske' afsluttede han.

.:FORSIDE:.