fbpx
Annonce

Barca må undvære karantæneramt Xavi mod Valencia

FCBARCELONA.DK - 27.02.23

// Xavi // La Liga

Når Barca på søndag møder Valencia hjemme på Camp Nou i den spanske liga bliver det uden cheftræner Xavi på bænken. Catalaneren modtog mod Almería sit femte gule kort i sæsonen, som udløser karantæne.

Både Gavi og Raphinha modtog i søndagens skuffende nederlag til Almería deres femte gule kort i denne sæson, hvilket betyder, at begge spillere går glip af næste weekends hjemmekamp i ligaen mod Valencia.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca må dog ikke kun undvære Gavi og Raphinha i søndagens ligakamp, men også cheftræner Xavi. Mod Almería modtog catalaneren nemlig et gult kort for at brokke sig og da der tale om sæsonens femte gule kort til Xavi, så er han også ude med karantæne på søndag mod Valencia.

Det må siges at være en særdeles uheldig og noget urutineret timing at skulle stå uden cheftræner Xavi mod Valencia. Holdet har mere en nogensinde brug for lederskab fra bænken efter en miserabel uge, hvor man først tabte til Manchester United og rød ud af Europa League, inden man altså søndag tabte til bundholdet Almería.

Søndag bliver det i stedet Xavis bror, Óscar Hernández, som skal stå i spidsen for holdet. Inden da gælder det dog El Clásico torsdag aften i den første af de to Copa del Rey semifinaler, hvor Xavi gerne må være med.

.:FORSIDE:.