Kan Guldstøvlen motivere Messi og co. i aften?

FCBARCELONA.DK - 12.05.19

© Getty Images

Det kan blive svært at finde motivation til aftenens kamp mod Getafe, både efter skuffelsen mod Liverpool, men også fordi ligaen er afgjort. Måske det kan motivere holdet, at Messi kan bringe sig tæt på at vinde Guldstøvlen.

Guldstøvlen uddeles som bekendt til den spiller der scorer flest mål i de europæiske ligaer. Inden kampen mod Getafe er Messi på førstepladsen noteret for 34 mål, mens Mbappé har scoret 30. Ingen andre kan realistisk true de to.

Mbappé er hæmmet af, at han har karantæne denne weekend, efter en grim tackling for et par uger siden, der gav tre kampes karantæne. Den vil være afsonet efter weekenden og derefter resterer der to kampe i Ligue 1, hvor PSG-spilleren kan komme på tavlen og forsøge at mindske afstanden.

Messi mangler to kampe, inklusiv opgøret i aften mod Getafe på Camp Nou. Han vil derfor bringe sig tæt på Guldstøvlen, hvis han lykkedes med at score et eller flere mål i aftenens kamp.

.:FORSIDE:.