fbpx
Annonce

Kan det nye Supercup format forsvares?

FCBARCELONA.DK - 11.01.20

© Getty Images
// Supercup

Supercuppen var oprindelig ment som et opgør mellem mesterhold og pokalvinder, men i søndagens finale er ingen af dem med. Det skaber debat om det nye format med fire hold er det rigtige.

Fodboldforbundet RFEF har forsøgt at skabe en attraktiv turnering, der samtidig kan indbringe massive indtægter. Hvor det før udelukkende var et opgør mellem mesterhold og pokalvinder, omfatter supercuppen nu fire hold.

Barca var med i Saudi Arabien som mestre, mens Valencia var det som pokalvinder. Atlético Madrid deltog med status af toer i ligaen, mens den sidste plads i supercuppen var tiltænkt det tabende hold i pokalfinalen. Da det var Barca, gik den sidste plads til nr. 3 i ligaen, Real Madrid.

Nu er de to semifinaler spillet og resultatet er, at såvel mesterhold som pokalvinder er ude af turneringen. Vinderen af denne sæsons Supercup bliver enten Real Madrid eller Atlético, hvor ingen af dem altså hentede nationale titler i sidste sæson.

Det har skabt debat om det nye format med fire hold er det rigtige, for kan man vinde en Supercup, uden at have vundet en titel der berretiger til deltagelse? Mange mener at Supercuppen nu mere er en ekstre lille turnering, skabt for at få endnu flere penge til de store klubber, fremfor at kåre sidste sæsons bedste hold.

RFEF har solgt rettighederne til Supercuppen til Saudi Arabien for 120 mio. euro for tre år. De to næste sæsoner bliver formatet altså det samme. Samtidig er der store pengepræmier for at vinde turneringen, langt mere end det gamle format indbragte. Netop valget af Saudi Arabien har også skabt debat med henvisning til landets brud på menneskerettigheder og mangel på ytringsfrihed.

Det nye format blev vedtaget på en generalforsamling hos RFEF tilbage i april og her stemte samtlige ligaklubber for ændringen, inklusiv Barca og Valencia, så de kan ikke klandre RFEF for den nye model.

Til gengæld var Barca-træner Ernesto Valverde meget ærlig, da han forleden gav sin personlige mening til kende. 'Jeg er ikke overbevist rent sportsligt, for der er kun ét mesterhold og én pokalvinder. Jeg foretækker det gamle format, men det er forbundet der bestemmer. Vi må vurdere det hele, når vi er færdige. Fodbold er en industri der søger indtægter. Sådan er det bare' sagde han.

Mange melder sig enig med Valverde i, at hele idéen med supercuppen, altså et opgør mellem mester og pokalvinder, er død, når andre hold inviteres med til en miniturnering med to semifinaler og en finale.

Det er dog pengene der bestemmer i professionel fodbold og de store klubber har brug for indtægter for at holde sig med i toppen. Derfor er det ikke sandsynligt, at formatet laves om, når aftalen med de saudi arabiske værter udløber om tre år.

.:FORSIDE:.