fbpx
Annonce

Kampen mod Valladolid i fare for at blive udskudt

FCBARCELONA.DK - 25.03.21

© Getty Images
// Valladolid

Når landskampspausen er overstået skal Barca møde Valladolid den 5. april, men nu er der fare for, at kampen må udskydes. Årsagen er at en række spillere hos Valladolid er konstateret smittet med corona.

Valladolid måtte suspendere onsdagens træning efter at hele syv spillere blev testet positive for corona. Derudover viser andre spillere symptomer, uden dog at være testet positiv.

Nu skal samtlige spillere testes igen og viser det sig, at mange i truppen er smittet, får det status som et decideret udbrud og det vil forhindre at Valladolid kan tage til Barcelona til kampen den 5. april.

Det kan sagtens vare et par uger før at Valladolid igen kan stille hold og dermed er det usikkert, hvornår kampen mod Barca kan spilles.

Det er dog endnu ikke officielt at kampen flyttes, men det varer næppe længe før La Liga organisationen kommer med en udtalelelse om situationen.

.:FORSIDE:.