fbpx
Annonce

Kampen mod Real Sociedad er uhyre vigtig for Xavi

FCBARCELONA.DK - 25.01.23

// Real Sociedad // Copa del Rey

I aften spiller Barca kvartfinale i Copa del Rey, hvor Real Sociedad gæster Spotify Camp Nou. Det er en meget vigtig opgave for holdet, for Xavi har brug for, at den gode udvikling her i 2023 fortsætter i samme spor.

Seks kampe og seks sejre er udbyttet indtil nu her i 2023, hvor Barca samtidig høstede den store triumf, at vinde Supercopa de España med 3-1 over rivalerne fra Real Madrid. Samtidig har holdet spillet sig videre til kvartfinalen i pokalturneringen Copa del Rey samt skabt lidt afstand på tre point til Real Madrid i ligaen.

Artiklen fortsætter under annoncen


I aften skal det næste skridt så tages, når Real Sociedad venter i Copa del Reys kvartfinale. Her har Barca den enorme fordel at spille på hjemmebane, da kvartfinalen afgøres i denne ene kamp.

For Xavi vil det være vigtigt at bygge videre på den gode udvikling og få sit hold videre til semifinalen. Modsat vil en eliminering være et stort tilbageskridt i en sæson, hvor holdet higer efter flere titler. Et nederlag på eget græs mod Real Sociedad er derfor det sidste Xavi har brug for lige nu.

Når man når frem til semifinalen spilles der både ude og hjemme, hvilket sker i starten af februar og starten af marts, mens finalen spilles til maj. Kan Barca spille sig hele vejen til finalen, vil være med til at fastholde den optimisme der vokser omkring holdets muligheder denne sæson.

I aften skal holdet forsøge at tage et vigtigt skridt mod sæsonens anden mulige titel. Kampen fløjtes i gang kl. 21.00 og desværre vises den ikke på dansk tv.



.:FORSIDE:.