Juventus tænker på at købe Umtiti

Rune Stentoft Arlbjørn - 15.04.19

© Getty Images

Samuel Umtiti har mistet sin plads i startopstillingen på grund af en skade og Lenglets gode præstationer. Det skulle have fået Juventus op af stolen, som nu overvejer at lokke franskmanden til Italien.

Lenglet har helt uventet gået hen og erobret forsvarspladsen ved siden af Piqué, hvor han har imponeret stort. Samtidig køber Barca med stor sandsynlighed også De Ligt til sommer. Det får angiveligt Barca til at overveje et salg af Umtiti, som kan indbringe mange penge og som nok ikke er tilfreds med en bænkplads.

Ifølge den catalanske avis Sport overvejer Juventus af den grund nu at gå efter Umtiti til sommer. Juve er netop også med i kampen om De Ligt, men han ser ud til at ende i Barca, hvorfor de må kigger sig om efter alternativer til forsvaret.

Juventus vil have en forstærkning til forsvaret, da deres forsvarsspillere Bonucci, Barzagli og Chiellini er ved at være oppe i alderen.

.:FORSIDE:.