Juventus gør alt hvad de kan for at få Ronaldo klar

Rune Stentoft Arlbjørn - 27.10.20


Onsdag brager Juventus og Barca sammen i Champions League på Juventus Stadium. Her er Cristiano Ronaldo tvivlsom til kampen, men de italienske mestre gør alt hvad de kan for at få superstjernen klar til opgøret.

Cristiano Ronaldo er som bekendt ude med coronavirus lige nu og derfor er han tvivlsom til kampen mod Barca i morgen aften. Det vil være et stort tab for italienerne at skulle undvære deres superstjerne mod catalanerne, så derfor gør Juve alt hvad de kan for at få Ronaldo klar.

Der er en lille chance for, at portugiseren kan nå at blive klar. Han testede første gang positiv for COVID-19 den 13. oktober, så det er nu 14 dage siden det skete. Siden er han testet postiv igen. I dag tager Ronaldo en ny test og hvis han senest 24 timer før kampen testes negativ, så kan han måske få lov til at være med i kampen.

I 14 dage har Cristiano Ronaldo nu været i isolation. UEFA's regler foreskriver ellers, at en spiller skal være coronafri en uge før en kamp i deres turneringer, men måske kan Ronaldo få dispensation til at være med, hvis han kan fremvise en negativ test senere i dag.

.:FORSIDE:.