Junior: 'Jeg glæder mig rigtig meget'

FCBARCELONA.DK - 24.08.19

Det er kun tre uger siden at Junior Firpo skiftede til Barca og allerede i morgen står han overfor sig tidligere klub, når Betis gæster Camp Nou. Det er et opgør som spansk-dominikaneren ser frem til med glæde.

Junior har fået sin fodboldopdragelse i Betis, så der venter han en speciel aften, når Barca møder andalusierne i morgen aften.

'Jeg glæder mig selvfølgelig rigtig meget til kampen. Det er ikke blot min debut på Camp Nou, men også mod mit tidligere hold. Man kan ikke forlange meget mere, udover at det går godt og at vi får sejren. Det vil gøre det til en perfekt weekend' udtaler han til Barca TV.

Han advarer om, at Barca ikke må undervurdere Betis. 'Denne sæson er det et lidt mere direkte hold, der ikke vil miste bolden. Det er et godt hold som vi skal passe på, for ellers bliver det svært' siger han videre.

Trods kun tre uger i Barca føler Junior, at han er kommet godt fra start. 'Jeg føler jeg er faldet godt til. Det går hele tiden bedre ved træningen. Jeg forsøger at gøre det træneren beder mig om og finder sammen med holdkammeraterne, for det er vigtigt' afslutter han.

.:FORSIDE:.