fbpx
Annonce

Junior: 'Dejligt at debutere i Champions League'

FCBARCELONA.DK - 28.11.19

© Getty Images
// Junior Firpo // Dortmund

Junior Firpo spillede i går sin første kamp i Champions League nogensinde og det var tydeligt noget der betød meget for ham. Efter kampen glædede han sig over, at debuten kom i en flot kamp af holdet.

'Min debut i Champions League trak ud, men nu kom den endelig. Jeg følte en stor lyst, for det er en dejlig turnering og man ønsker altid at spille kampe som denne. Det var på alle måder en god aften' kom det fra ham i mixed zone.

'At kunne se Camp Nou fyldt og kunne spille en god kamp og kvalificere os videre i turneringen, betyder meget for os' fortsatte han.

'Inden kampen talte vi i omklædningsrummet om hvor vigtigt det var at få de tre point. Vi spillede rigtig godt de første 45 minutter mod et godt hold. Derfor er jeg både glad og tilfreds' sagde han videre.

Messi scorede et mål og havde to assist og det fik en kommentar fra Junior. 'Ham ønsker du altid at have ved din side. Han er utrolig, for han sænker aldrig sit niveau. Det er fantastisk at kunne nyde alt det han kan med bolden' afsluttede han.

.:FORSIDE:.