fbpx

Jules Koundé: 'Vi vil nå langt i år'

Peter Vyff - 21.09.23

// Jules Koundé // Royal Antwerp

Barca scorede for anden kamp i streg fem mål, da Royal Antwerp blev slået med 5-0 tirsdag aften, men Jules Koundé håber, at spillerne formår at tage endnu et skridt opad og fortsætte den flotte udvikling.

Xavi og resten af holdet ser ud til at have fundet melodien, hvilket understreges af en målscore på hele 18-4 i Barcas sidste fem kampe. Catalanerne scorede i går fem mål imod Royal Antwerp, og med lidt mere held, var spillere som Lamine Yamal og Ferran Torres også kommet på tavlen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca holdt samtidig nullet, hvilket har været vigtigt for forsvaret, efter Villarreal i sidste måned satte tre scoringer ind på Marc-André ter Stegen. Det var derfor også en glad Jules Koundé, der i går så tilbage på kampen.

'Vi vil nå langt i år, og målet er at være konkurrencedygtige, men vi skal også huske, hvor vi kommer fra. Vi vil dog have endnu mere, fordi sidste år scorede vi ofte første mål, og kæmpede meget med at få scoret det andet. Nu skal vi bare score en masse mål' sagde franskmanden i følge avisen Mundo Deportivo.

'Vi fik sat os godt op til kampen, og kom med den nødvendige styrke, for at få en god start på Champions League. Det er kun første kamp, og vi skal gøre det samme igen om et par dage' sagde Koundé, inden han også kom ind på defensiven. 'Forsvaret er meget vigtigt for mig. Vi er rigtig gode, og vi skal bare fortsætte' lød det.

Den 24-årige Koundé havde til sidst også rosende ord til de to Joãos, nemlig Félix og Cancelo: 'De to Joãos har integreret sig hurtigt, og de spiller allerede rigtig godt. Vi er meget glade, og især Cancelo har imponeret mig. Han tilføjer noget offensivt, og hjælper holdet meget' afsluttede franskmanden.



.:FORSIDE:.