fbpx
Annonce

Juan Miranda udvikler sig godt hos Real Betis

Anders Lang Jensen - 09.01.21

© Getty Images
// Juan Miranda

Barcas 20-årige venstreback Juan Miranda har i sin seniortid på Camp Nou haft svært ved at tilpasse sig niveauet, men efter et skuffende lejeophold sidste sæson hos tyske Schalke, har talentet nu fundet formen hos Betis.

Som U16-spiller kom Juan Miranda til La Masia fra Real Betis, og venstrebacken tog hele vejen gennem ungdomsrækkerne til en oprykning til klubbens førstehold i 2019. Her blev Miranda sendt på en 1-årig lejeaftale hos Schalke 04 i den tyske Bundesliga, hvor han dog aldrig rigtig fik et gennembrud som seniorspiller.

I slutningen af det noget anderledes transfervindue i sommer rykkede Juan Miranda i oktober måned til barndomsklubben Real Betis på en lejeaftale for denne sæson. Her har den 20-årige venstre back fundet rytmen i den seneste periode.

Miranda har nu spillet fuld tid i seks kampe i træk for andalusierne. I sæsonen er det tilmed blevet til en scoring og en assist. Barca-kontrakten løber frem til 2023, og på Camp Nou tror man på Miranda til fremtiden. Lejeopholdet hos Betis tegner indtil videre rigtig godt med en værdifuld erfaring fra en topliga som La Liga.

.:FORSIDE:.