fbpx
Annonce

Juan Miranda kan blive et indbringende salg

FCBARCELONA.DK - 03.07.20

© Getty Images
// Juan Miranda

I forgårs meddelte Barca, at man henter Juan Miranda hjem fra Schalke 04, et år tidligere end planlagt. Planen er næppe at bruge ham næste sæson, men i stedet at sælge ham og inkassere en pæn indtægt.

Lejeopholdet i Schalke gik ikke som Juan Miranda havde håbet. Lejeaftalen lød egentlig på to sæsoner, men Miranda ønskede ikke at blive i Tyskland på grund den sparsomme spilletid han oplevede, specielt før coronapausen.

I forgårs bekræftede Barca officielt, at Miranda vender tilbage til klubben efter denne sæson, men ingen forventer, at kantspilleren for alvor indgår i planerne.

Trods det lidt tvivlsomme ophold i Schalke, er der stor interesse om den 20-årige spanier. I Italien har Juventus, Atalante og Fiorentina vist interesse, men også Oporto, Osasuna og Almería nævnes som mulige destinationer for Miranda.

Ligesom med alle andre klubber, er Barcas økonomi også ramt af coronakrisen. Derfor skal der sælges spillere, for at få penge i kassen. Her vurderes Miranda at kunne blive et indbringende salg.

Bundesligaen blev færdigspillet i sidste weekend og dermed skal Miranda ikke i aktion mere for Schalke. Han kan derved begive sig tilbage til Barcelona og vente på, at der kommer en afklaring omkring hans fremtid.

.:FORSIDE:.