fbpx
Annonce

Journalist: Barca kan miste stortalent til sommer

Peter Vyff - 15.05.22

// Mika Mármol

Alt imens ledelsen arbejder hårdt på at forstærke Xavis mandskab, så fokuseres der også på talenterne hos La Masia, som har været så vigtige i indeværende sæson. Catalanerne er dog i fare for at miste Mika Mármol, som Sevilla angiveligt er ude efter.

Barcas førsteholdstrup står foran store udskiftninger efter en hård sæson, hvor holdet ikke slet ikke har været konkurrencedygtigt nok. Ledelsen har især haft fokus på at forstærke forsvaret, hvor det forventes, at Samuel Umtiti, Clément Lenglet og måske Óscar Mingueza må forlade Camp Nou.

Der skal derfor hentes nye kræfter ind, og selvom Andreas Christensen meldes som en afsluttet handel, så skal der flere forstærkninger ind for at skabe dybde i førsteholdstruppen. Catalanerne har dog ikke det største transferbudget, og derfor kan det blive nødvendigt at kigge imod Barca B, hvor man har Mika Mármol rendende rundt.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Catalaneren har været en betydningsfuld spiller for Barca B, som stadig kæmper med om oprykning til Spaniens næstbedste fodboldrække. Den 20-årige Mármol har dog endnu ikke fået sin førsteholdsdebut, men nu hvor Eric García, Gerard Piqué og muligvis Ronald Araújo er ude, kan det betyde spilletid for den venstrebenede centerback i aften mod Getafe.

Det bliver dog også nødvendigt for Xavi at vise Mármol en smule tillid, hvis Barca ikke skal miste stortalentet i sommerens transfervindue. Catalanerens kontrakt udløber i 2023, og ifølge journalisten Santi Ovalle fra Cadena SER, så er han endnu ikke blevet tilbudt en forlængelse. Det har angiveligt fået Sevilla til reagere, og de er ikke alene om at være interesseret i Mármol. Ifølge Ovalle forsøgte både Mallorca, Getafe og Celtic at hente forsvarsspilleren sidste sommer, uden at det dog lykkedes. Tyske Dortmund forhørte sig eftersigende også på Mármol i vinter.

Det lader derfor til, at Barcas ledelse bliver nød til at strikke et kontrakttilbud sammen, hvis man ikke vil miste Mármol i sommerferien til en langt lavere markedspris.

.:FORSIDE:.