fbpx
Annonce

Journalist: Barca-emnet Foyth skadet i 8-10 uger

Peter Vyff - 31.08.22

// Juan Foyth

Barca har de sidste par uger ihærdigt forsøgt at hente Juan Foyth hos Villarreal. Catalanernes interesse lader dog til at være forsvundet efter nyheden om, at højrebacken skulle være skadet og ude i 8 til 10 uger.

Ledelsen har formået at forstærke førsteholdet markant i dette transfervindue, hvor flere stjernespillere er ankommet til Camp Nou. Catalanerne forsøger dog stadig at finde en naturlig højreback til startopstillingen, hvor Juan Foyth fra Villarreal længe har lignet en oplagt mulighed.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca har dog haft svært ved at forhandle prisen ned på landsholdsspilleren og Villarreal har hele tiden holdt fast i prisen på 42 millioner euro, som er Foyths frikøbsklausul. Det beløb bliver svært at finde på Camp Nou, og handlen er kun blevet mere kompliceret efter forlydener om, at højrebacken nu skulle være skadet.

Den 24-årige Foyth pådrog sig en knæskade i weekenden og ifølge journalisten Gerard Romero, kommer spilleren ikke i kamp de næste 8-10 uger. Argentineren har ellers været en af de mest solide forsvarsspillere i La Liga, og på trods af stor beundring fra Mateu Alemany og Xavi, så vurderes landsholdsbackens skifte til Camp Nou nu til at være umulig.

Catalanerne er derfor tvunget ud i andre løsninger, hvor især Héctor Bellerín fra Arsenal og Thomas Meunier fra Dortmund har været nævnt. Ledelsen skulle eftersigende også forhandle med Manchester United om en byttehandel, der vil sende Sergiño Dest til Old Trafford og Aaron-Wan Bissaka til Camp Nou.

Barca får ihvertfald travlt de næste par dage, hvis det skal lykkes at finde en højreback, inden transfervinduet lukker sent torsdag aften.

.:FORSIDE:.