Journalist: Arthur har skrevet under med Juventus

Rune Stentoft Arlbjørn - 28.06.20

© Getty Images

Arthur har i løbet af søndagen befundet sig i Torino for at gennemgå lægetjek med Juventus og underskrive kontrakten. Nu melder den italienske journalist Romeo Agresti, at Arthur har skrevet kontrakten under med Juve.

Den italienske journalist Romeo Agresti, der er korrespondent for Goal, og som følger Juventus tæt, skriver nu på Twitter, at Arthur har skrevet under med Juventus. 'Arthur har skrevet under med Juve. Offentliggørelsen ventes i de kommende timer' skriver han.

Journalisten med det indgående kendskab til Juventus melder også, at offentliggørelsen af skiftet ventes at ske her til aften. Der bliver angiveligt tale om en fem-årig kontrakt til Arthur med en årsløn på 5,5 mio. euro. Dermed synes han endegyldigt tabt for Barca.

Arthur har i dag gennemgået lægetjekket, som han bestod. Det samme har gjort sig gældende for Miralem Pjanic, der gennemgik lægetjæk i Torino under overvågelse af Barcas lægestab.

Her på fcbarcelona.dk følger vi situationen med Arthur tæt og vi er klar med seneste nyt, så snart det rører på sig i det italienske.

.:FORSIDE:.