fbpx

Avis: Mourinho vil hente Rashford til Real Madrid

Søren Wennerwald - 19.05.26

 


Der har været talt meget om Rashfords fremtid i Barca, men nu kan situationen måske ændre sig radikalt. José Mourinho meldes tæt på at blive træner for Real Madrid, og på hans ønskeseddel står Rashford angiveligt højt.

Intet er officielt, men Mourinho menes at være præsident Florentino Pérez' foretrukne kandidat til at overtage trænerjobbet hos kriseramte Real Madrid, der har overstået to sæsoner uden trofæer og har en trup i internt kaos.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu skriver den engelske avis The Independent, at Mourinho vil tage kontakt til Manchester United angående Marcus Rashford, som portugiseren tidligere har arbejdet sammen med. Målet er et skifte til sommer.

Barca har en købsoption på 30 millioner euro, så Hansi Flick kan reelt selv afgøre, om han vil beholde den engelske angriber. Klubben ser dog ikke ud til at ville betale det beløb for spilleren, hvilket kan bringe Real Madrid ind i kampen.

Det helt store spørgsmål er dog, hvad Marcus Rashford selv tænker. Han har flere gange slået fast, at han ønsker at blive i Barcelona, men måske et opkald fra Mourinho kan ændre på det – specielt hvis Barca tøver for længe med at melde klart ud, om de vil beholde angriberen eller ej.

rashford71F
© Getty Images

// Marcus Rashford
.:FORSIDE:.