fbpx
Annonce

Jordi Cruyff: 'Situationen med Dembélé er ikke nem'

Markus Johannessen - 15.03.22

// Ousmane Dembélé

ps5 art


Barcas scoutingchef og kommende sportsdirektør, Jordi Cruyff, satte efter kampen mod Osasuna ord på situationen med franske Ousmane Dembélé. Angriberen deler vandene hos catalanerne og det er fortsat ikke afklaret, hvordan hans fremtid i klubben ser ud.  

Den 24-årige angribers popularitet i Barca har været lidt af en rutsjebanetur. Det lader dog til, at det negative pifteri fra utilfredse fans er ved at blive til jubelbrøl og klapsalver i en glidende overgang. Dembélé blev oprindeligt heller ikke udskældt for sin performance på græstæppet, men nærmere for hans attitude og tilgang til klubben. Det har ikke været nemt for catalanerne og franskmanden at nå til enighed, hvad omhandler kontrakt og økonomi. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Jordi Cruyff understregede i et interview, at intet endnu har ændret sig, selvom Dembélé blev hædret for sin indsats i gårsdagens kamp mod Osasuna, hvor han lagde op til to af Barcas fire mål. 

'Situationen vedrørende Dembélés kontraktfornyelse er ikke let. Det vigtigste er, at han fortsætter med at hjælpe holdet, og alt det andet må vi se an' lød det fra Jordi Cruyff, som altså med andre ord ikke kan røbe mere, hvad angår Dembélés fremtid i Barca.

Noget kunne dog tyde på, at Barcas ledelse ikke vil strække sig for langt for deres 11'er. 'Han har spillet en god kamp i dag, men det har mange andre spillere også, som stiler efter en bedre kontrakt eller en forlængelse. Han skal fortsat hjælpe truppen med at nå de maksimale målsætninger, men resten kan vi ikke kontrollere' afsluttede hollænderen.. 

.:FORSIDE:.