fbpx
Annonce

Jordi Alba tangerede Dani Alves' antal kampe

Rune Stentoft Arlbjørn - 23.10.21

// Jordi Alba // Dynamo Kiev

Jordi Alba var tilbage fra start i sejren over Dynamo Kiev onsdag aften. Det var catalanerens kamp nummer 391 for klubben, hvilket betyder, at han nu har spillet lige så mange kampe i den blå og røde trøje som Dani Alves gjorde.

I sejren over Dynamo Kiev nåede Jordi Alba en flot milepæl i karrieren, da han spillede sin kamp nummer 391 af slagsen for Barca. Dani Alves nåede op på samme antal kampe i sin tid i klubben i de otte sæsoner fra 2008 til 2016.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det var tilbage i august 2012, at Jordi Alba fik sin debut for Barca i en 5-1 sejr over Real Sociedad på Camp Nou efter sit skifte tilbage til klubben fra Valencia. Dengang var Jordi Alba 23 år og klubben betalte 14 mio. euro for ham.

Siden har Jordi Alba udviklet sig til en markant profil på holdet. Han har været blandt de vigtigste spillere i mange år. I denne sæson, som er hans tiende i klubben, er han blevet udnævnt til fjerdeanfører, hvilket vidner om hans enorme betydning for holdet.

Med 391 kampe for Barca er Jordi Alba tilmed kun tre kampe fra at træde ind i top 15 over flest kampe for Barca. Spiller han tre kampe mere for catalanerne vil han tangere Juan Manuel Asensis 394 kampe for blau-grana, som han nåede mellem 1970 og 1980.

.:FORSIDE:.