fbpx
Annonce

Jordi Alba scorede to mål i en kamp for anden gang

Rune Stentoft Arlbjørn - 05.02.21

// Jordi Alba // Granada


I sejren over Granada onsdag aften var Jordi Alba en af de store årsager til, at Barca spillede sig videre til semifinalen i Copa del Rey med hans to mål i kampen. Det var anden gang i karrieren, at catalaneren scorede to mål i en kamp.

To minutter inde i overtiden af den ordinære spilletid scorede Alba det første mål i kampen - endda på et hovedstød. Venstrebacken scorede også det sidste mål i kampen til 3-5 i den forlængende spilletid. Dermed kunne Alba igen notere sig for to scoringer i samme kamp i sin professionelle fodboldkarriere.

Tilbage i 2013 i en kamp i Confederations Cup for Spanien mod Nigeria kom Alba også på måltavlen to gange. Der scorede Alba allerede efter tre minutter af kampen og med to minutter igen for La Roja.

I alt har den 31-årige catalaner scoret 39 mål i sin karriere. Flest mål af slagsen er blevet sat ind for Barca, hvor det er blevet til 20 mål. Deruover har han scoret seks mål for Valencia, fire for Nàstic de Tarragona og ni mål for det spanske landshold.

.:FORSIDE:.