fbpx
Annonce

Alba: 'Jeg vil gøre hvad som helst for klubben'

Simon Arun Vrábel - 24.11.22

// Jordi Alba

Fra den spanske landsholdslejr retter Jordi Alba en skarp kritik af Barca, som han dog ingen intentioner har om at forlade, før hans kontrakt udløber. Kærligheden til hans barndomsklub er nemlig forsat ubeskriveligt stor.

Den catalanske veteran og venstreback Jordi Alba har givet et spændende fra den spanske landsholdslejr i Doha. Det var til medierne SER og COPE at Jordi Alba udtalte satte ord på situationen i den catalanske storklub.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Der blev sagt mange ting på grund af min situation i klubben, med den manglende spilletid i starten af året. Jeg har besluttet at blive, og jeg bliver i Barca. Min intention er at forsætte indtil kontraktens udløb, fordi jeg spiller stadigvæk god fodbold. Jeg har altid stolet på mig selv og jeg ved, hvad jeg kan bidrage med. Når jeg ikke længere er klar til at spille for Barca, forlader jeg klubben, for jeg vil ikke gøre mig selv til grin, men jeg gør det godt, jeg tror endda, at jeg har forbedret mig meget i de senere år. Jeg har en kontrakt, og jeg ser stadigvæk mig selv i stand til at præstere på højeste niveau' sagde han.

Adspurgt om forholdet til præsidenten Joan Laporta og præsidentens kommentarer i offentligheden om kaptajnernes lønreduktioner, sagde Alba, at han ikke følte sig presset.'Når de bad mig om hjælp fra klubben, gav jeg den. Ingen kan sige andet. Når som helst klubben har bedt mig om noget, og hvad som helst, har jeg hjulpet. Jeg er fra Barcelona, ​​og jeg føler de catalanske farver og det var derfor, jeg hjalp, da de spurgte mig. Hvis jeg var på et andet hold, havde jeg ikke gjort det' forsatte Jordi Alba som er født i L'Hospitalet de Llobregat i udkanten af det centrale Barcelona.

Jordi Alba har vundet den spanske liga og Copa del Rey fem gange hver i løbet af sin tid i Barca. Derudover står der tre Supercup trofæer, et enkelt Champions League-trofæ, et trofæ fra VM for klubhold hjemme i stuen hos den rutinerede catalaner ,som har kontrakt med klubben ind til sommeren 2024.

.:FORSIDE:.