fbpx
Annonce

Jordi Alba gør store fremskridt og er snart tilbage

FCBARCELONA.DK - 14.10.20

© FC Barcelona
// Jordi Alba

For ti dage siden måtte Jordi Alba udgå af kampen mod Sevilla med en skade i det ene baglår. I går var catalaneren tilbage på træningsbanen og meget tyder på, at han bliver klar til lørdagens kamp mod Getafe.

Der manglede et kvarter af Barcas hjemmekamp mod Sevilla i forrige uge, da Alba satte sig ned på græsset med smerter i det ene lår. Han blev taget ud og ind kom Sergiño Dest til en uventet i debut i modsatte side af hvad han er købt til.

Barca har holdt kortene tæt til kroppen omkring omfanget af Albas skade, men nu tyder meget på, at det hverken var alvorligt eller bliver langvarigt. I hvert fald så man Alba på træningsbanen i går, både formiddag og eftermiddag.

Her trænede han ganske vist for sig selv, men der var god intensitet i hans træning. Han tilstedeværelse er en velkommen varsel om, at han meget snart slutter sig til holdkammeraterne på træningsbanen.

Barcas næste kamp er på lørdag mod Getafe og her er det slet ikke umuligt, at Alba bliver udtaget. Det er rigtig godt nyt for holdet, for forude venter svære kampe mod Real Madrid og Juventus, hvor Alba er selvskreven i startopstillingen, hvis han kan spille.

.:FORSIDE:.