fbpx
Annonce

Jordi Alba er ligaens mest målfarlige forsvarsspiller

FCBARCELONA.DK - 25.02.21

// Jordi Alba // Elche


Jordi Alba scorede Barcas sidste mål i onsdagens 3-0 sejr over Elche og det var ingen tilfædighed, for med sin offensive spillestil er han ofte med fremme. I alt har han scoret fire mål og lagt otte assists denne sæson.

Det var på et oplæg af Martin Braithwaite et kvarter før tid, at Alba definitivt lukkede kampen mod Elche i 3-0 sejren i går aftes. Det var hans anden scoring i La Liga og samtidig den fjerde i denne sæson. De to andre mål kom begge i en pokalkamp mod Granada for tre uger siden.

Ingen andre forsvarsspillere i den spanske liga har været så målfarlige som Alba. Fem spillere har scoret tre gange, blandt dem Real Madrids Sergio Ramos.

Det er ikke kun scoringer der bekræfter Jordi Albas målfarlighed, for han har også præsteret at lægge i alt otte assists i samtlige turneringer. Her er der langt ned til den næste forsvarsspiller på listen, idet Trippier fra Atlético Madrid har lagt fem.

Albas samspil med Messi er berømt, men noget usædvanligt et det denne sæson Griezmann der har nydt mest glæde af Albas oplæg, for hele fem af de otte assists er gået til den franske angriber.

.:FORSIDE:.