Jordi Alba: 'Det er en svær tid for hele holdet'

FCBARCELONA.DK - 28.05.19

© Getty Images

Jordi Alba lagde i et interview mandag ikke skjul på, at spillerne i Barca i øjeblikket går gennem i en svær tid efter det skuffende exit i Champions League mod Liverpool samt weekendens nederlag i pokalfinalen mod Valencia.

I forbindelse med præsentationen af Jordi Albas fodboldskole, som igen holdes denne sommer, udtalte den catalanske venstre back sig om den skuffende periode, som Barca netop har været igennem.

'Jeg har meget skuffet. Det er en svær tid for hele holdet. For ikke så lang tid siden så det ud til, at vi kunne vinde 'the treble', men det skete ikke. Både på godt og ondt har vi vænnet vores fans til at vinde masser af titler og måske har man glemt, hvor vanskeligt det egentligt er' sagde Alba.

'Jeg synes heller ikke, at man må undervurdere ligaen. Generelt bør man give en ligatitel en meget højre værdi end det har været tilfældet i denne sæson. Det er næsten som om, at sæsonen er en katastrofe når man kun vinder ligaen'.

Herefter blev Alba bedt om at kigge tilbage på sine egne præstationer i den netop overståede sæson. 'Hvis man ser bort fra kampen på Anfield mod Liverpool og pokalfinalen, når er det personligt min bedste sæson nogensinde. Som alle andre mennesker i verden laver jeg også fejl og det er ikke noget jeg er flov over'.

'Selvom at vi er skuffede, så kæmpede hele holdet til det sidste. Mod Valencia spillede vi ikke vores bedste spil, men holdet prøvede indtil sidste minut. Nu skal vi komme os mentalt og fysisk' sagde Alba til slut.

.:FORSIDE:.