fbpx

Joao Félix blev igen forbigået hos Portugal

FCBARCELONA.DK - 22.06.24

// Joao Felix // Joao Cancelo

EM har slet ikke udviklet som Joao Félix kunne ønske sig det rent personligt. Da Portugal mødte Tyrkiet og vandt sikkert med 3-0, blev kantspilleren endnu en gang helt forbigået af landstræner Martínez.

Helt som ventet var Joao Cancelo med i den portugisiske startopstilling, men klubkammeraten fra Barca, Joao Félix, måtte endnu en gang tage plads på bænken, akkurat som det var tilfældet tidligere på ugen mod Tjekkiet.

Artiklen fortsætter under annoncen
julfristfb


Portugal kom ikke i problemer mod tyrkeren og det stod 3-0 inden der var spillet en time. Her kunne det være oplagt for landstræner Robert Martínez at sende Félix på banen for at spare kræfter hos en holdkammerat, men der blev ikke kaldt på Barca-angriberen.

Joao Cancelo var en af dem der blev sparet, da han midt i halvlegen blev afløst af den tidligere Barca-spiller Nelson Semedo.

Med sejren er Portugal sikre på at gå videre til knockoutkampene, selvom de stadig mangler at møde Georgien. Da portugiserne samtidig har sikret sig førstepladsen i gruppen, kan det være at Robert Martínez sender nogle af reserverne i aktion og det kan måske give spilletid til Joao Félix.

felix52F

.:FORSIDE:.