Joan García gør det markant bedre end Szczesny
FCBARCELONA.DK - 28.01.26
Joan García holdt endnu en gang buret rent, da Barca søndag eftermiddag besejrede Oviedo med 3-0. Det var 10. gang i 22 kampe, at det skete, og sammenligner man hans statistik med Wojciech Szczesnys, er der markant forskel.
Det var noget af et pletskud af sportsdirektør Deco, da han i sommer hentede Joan García hos lokalrivalerne fra Espanyol for 25 mio. euro. Målmanden har leveret afgørende præstationer fra starten af og har på rekordtid fasttømret sin rolle som førstekeeper. Det har været så solidt, at klublegenden Ter Stegen måtte tage til Girona for at få spilletid.
Artiklen fortsætter under annoncen
Kampen mod Oviedo var Joan Garcías nummer 22. Han sad udenfor i ni kampe i efteråret grundet en knæskade, og her vogtede Szczesny det catalanske mål. Sammenligner man alene på clean sheets, er Joan García noteret for 10, mens Szczesny lukkede mål ind i samtlige ni kampe, han spillede.
Det springer også i øjnene, at Joan García har lukket 20 mål ind i de 22 kampe, mens der blev scoret 17 gange mod Szczesny, men altså i blot ni kampe. Det giver et gennemsnit på 0,91 til Joan García mod Szczesnys 1,89.
Disse tal vidner om Joan Garcías enorme betydning for holdets defensiv med en høj forsvarslinje. Her er der ingen tvivl om, at den bagerste kæde er mere komfortabel med Joan García end Wojciech Szczesny.
© Getty Images// Joan Garcia