fbpx

Javier Tebas: 'Glad for at Nico blev hos Athletic'

Peter Vyff - 13.09.24

 


Selvom Barca gentagende gange forsøgte at hente Nico Williams, endte han med at blive hos Athletic Club. La Ligas præsident Javier Tebas glæder sig over den beslutning, og han kommenterer også på Barcas finansielle situation.

Ledelsen havde inden sommerens transfervindue, markeret Nico Williams som den helt store forstærkning, der skulle duellere med Real Madrids indkøb af Kylian Mbappé. Williams endte dog i sidste ende med at fortsætte hos hans barndomsklub, Athletic Club Bilbao, hvilket var en streg i regningen for Joan Laporta og sportsdirektøren Deco.

Det mislykkede skifte er derimod noget, der er faldet i god jord hos La Liga-præsidenten, Javier Tebas, der i går udtalte sig til avisen Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Tebas blev direkte spurgt til, hvordan han så situationen omkring Nico, der fortsat er at finde hos Athletic Club. 'Barca og en række andre klubber havde øje på Nico, men det lykkedes ikke at få ham til at skifte. Jeg er meget glad for at Nico blev hos Athletic' svarede præsidenten.

Det er forfriskende, når spillerne bliver hos deres barndomsklubber, og ikke skifter til en af de to store. Det giver en følelse af tilhørsforhold, og Nico skylder Athletic for, hvem han er' fortsatte Tebas.

Præsidenten gav til sidst en status på Barcas økonomi, efter det kom frem, at lønbudgettet er mere end fordoblet i forhold til sidste sæson. 'Barca har ydet en stor indsats for at sænke lønomkostningerne, og de er blevet meget bedre til at forstå, hvordan Financial Fair Play fungerer. De har dog stadig lang vej endnu, men en klub på det niveau og med den omsætning, hvis de reducerer deres udgifter yderligere, skal de nok nå i mål' afsluttede Tebas.

tebas1F

// Javier Tebas
.:FORSIDE:.