Inzaghi: 'Ingen forskel på holdene i semifinalerne'
FCBARCELONA.DK - 30.04.25
// Inter
Inters træner Simone Inzaghi holdt pressemøde i går forud for Champions League semifinalen mod Barca. Her erkendte han, at de to hold går ind til kampen med forskellige udgangspunkter, men han ser ikke den store forskel mellem dem.
'Barcelona er et af de bedst organiserede hold, der er bygget op med spillere fra La Masia. De har scoret flere end 150 mål, har vundet to titler og kæmper med om to mere, men vi er ikke bange, for vi har haft et fantastisk forløb' indledte Inzaghi.
'Vi kommer fra en dårlig uge og vi ved, at vi kunne have gjort det bedre. Vi har analyseret hvad der skete i vores seneste kamp og man kan ikke kritisere disse knægtes engagement' fortsatte han.
Er Barca favorit:'Jeg mener ikke der er forskel på de hold der er i semifinalen. Desværre har vi haft en dårlig uge, mens Barca netop har vundet et trofæ, så holdene går ind til kampen med forskelligt humør'.
Træthed hos spillerne:'Både Inter og Barca har haft mange kampe. Vi spillede søndag og de spillede lørdag med forlænget spilletid'.
Tre nederlag i træk:'Det har været en medrivende sæson, for efter fire år spiller vi igen med og jeg kommer aldrig til at tale dårligt om disse knægte'.
Lamine Yamal:'Man skal ønske Barcelona tillykke med deres arbejde med ungdommen. Han er et unikt talent i verden og er meget brugbar for sit hold, men de har ikke kun Lamine'.
Kan Marcus Thuram spille?'Thuram har trænet med holdet. Han har ikke været med siden Bayern, men han har en god fornemmelse. Vi skal dog have talt om det i morgen. Meget vil afhænge af, hvordan han selv føler det. Udover Pavard, har vi alle med og har mange muligheder'.
© Getty Images