Barca har tabt sit momentum i La Liga, hvor det ikke er blevet til sejre i holdets seneste tre kampe. Catalanerne er således i fare for at miste førstepladsen, og Iñigo Martínez erkender da også, at holdet skal til at forbedre sig markant.
Selvom sæsonen stadig har været bedre end forventet, er der god grund til at være skuffet over Barcas præstationer på det seneste. Hansi Flicks mandskab er faldet kraftigt i niveau siden landskampspausen, og efter nederlaget i lørdags til Las Palmas, er det nu muligt for Real Madrid at tage førstepladsen i La Liga.
Artiklen fortsætter under annoncen
Catalanerne så ellers ud til at have opbygget et solidt forspring til ærkerivalerne, men efter to nederlag og en uafgjort i holdets seneste tre kampe, ser situation nu helt anderledes ud. Den dårlige form er også noget som ligger meget på sinde hos Iñigo Martínez, der har givet interview til klubbens eget medie Barca One.
Kampen mod Las Palmas:Vi gør mange ting forkert, og vi er nødt til at forbedre os. Vi spillede ikke en god kamp, og selvom vi formåede at udligne, var det stadig meget svært for os. Vi pressede på for at score et mål mere, men det resulterede i fejl og for mange boldtab, hvilket førte til at de scorede igen'.
De manglende sejre:'Vi skal analysere, hvad der helt konkret er sket, og finde ud af, hvor vi fejler, og hvorfor vi ikke gør som aftalt. Vi har ikke spillet op til vores niveau, hverken i forsvaret eller angrebet. Og når vi ikke spiller vores bedste, er det svært for os at vinde kampe'.
Stemningen på holdet:'Vi er sårede og meget kede af det. Det er en ambivalent følelse, da vi vidste at nederlagene måtte komme på et tidspunkt, og man kan ikke altid vinde. Men de er kommet på et kompliceret tidspunkt, hvor vi forsøger at vinde ligaen og skabe historie for klubben'.
Behov for at genfinde formen:'Vi er nødt til at acceptere, hvilken situation vi er havnet i. Sæsonen er stadig lang, og jeg er ikke i tvivl om, at holdet vil kæmpe og arbejde hårdt på at komme tilbage. Vi skal rejse os sammen, og selvom det gør ondt, er vi nødt til at lære af disse øjeblikke'.
© Imago// Iñigo Martínez