fbpx

Iniesta: 'Jeg vil gerne tilbage til Barca'

FCBARCELONA.DK - 08.10.24

// Andrés Iniesta

Andrés Iniesta offentliggjorde denne tirsdag, at han stopper karrieren som professionel fodboldspiller. Barca-legenden holdt et storstilet pressemøde med en masse prominente gæster, hvor han så tilbage på sin karriere og videre mod fremtiden.

Efter en gloværdig og succesfuld karriere, hvor Andrés Iniesta endte med at blive en af verdens bedste fodboldspiller for både Barca og Spanien, lagde magikeren denne tirsdag støvlerne på hylden. Det gjorde han foran et stort opbud af presse, familie, venner og tidligere holdkammerater.

Læs hvad Iniesta sagde her.

Drømmen:
'Jeg havde aldrig troet, at denne dag ville komme. Mine tårer i de seneste dage har været tårer af store følelser og stolthed. De kommer ikke af tristhed. Det er tårer fra den dreng fra Fuentealbilla, der havde drømmen om at blive fodboldspiller. Og jeg opnåede det, vi opnåede det. Med meget ofring og hårdt arbejde, og ved aldrig at give op. Jeg er meget stolt af den vej, jeg har taget. Jeg er meget glad for at have opnået drømmen om at være fodboldspiller'.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


La Masia:
'La Masía ændrede mig for altid - det var det bedste sted. Der kunne jeg udvikle de værdier, som jeg skulle have i livet. Jeg er taknemmelig for lærerne og mine holdkammerater. Det var et sted, der prægede mit liv. At komme til Barca var en drøm, og jeg fokuserede hver dag for at undgå at miste kursen. Jeg kom til det bedst mulige sted'.

Tiden i Barca:
'Tiden i Barca var den bedste periode i mit liv, hvor vi havde det fantastisk. Det handlede ikke kun om at spille, men også om hvordan vi gjorde det. Det var magisk og unikt. Det, jeg tager med mig, er den glæde, vi delte, både os på holdet, men også vores fans. Det er en periode, der symboliserer alt for mig. At være en del af klubben i mit liv, starte i ungdomsafdelingen, komme op på førsteholdet og repræsentere Barca. Jeg har mine bedste minder fra den tid. Barca ændrede mit liv, og det har betydet alt for mig. Jeg kan ikke glemme gruppen af spillere og trænere fra de år, som gjorde det unikt'.

Træner:
'Mit liv som fodboldspiller slutter nu, men spillet fortsætter. Jeg kan ikke fungere langt væk fra fodbolden -  det har været mit liv, og det vil det fortsætte med at være. Vi arbejder på forskellige projekter. Jeg er allerede begyndt på træneruddannelsen og jeg håber at kunne gøre et godt stykke arbejde fra den anden side af sidelinjen'.

Retur til Barca som træner:
'Jeg håber, at Hansi Flick bliver som træner i lang tid, da det vil betyde, at vores klub opnår mange succeser. Jeg har endnu ikke haft det første trænerkursus, men målet er at blive træner. Jeg vil gerne vende tilbage til Barca, men det skal være når det giver mening og når jeg føler mig klar til det. Jeg vil være meget glad, hvis omstændighederne tillader det en dag'.

.:FORSIDE:.