fbpx
Annonce

Avis: Ingen landskampe for Barcas sydamerikanere

FCBARCELONA.DK - 12.03.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Vidal // Arthur

Konsekvenserne af corona-virussen fortsætter med at sætte sit præg på  fodboldens verden. Det skulle være besluttet at aflyse alle sydamerikanske VM-kvalifikationskampe i marts måned og det påvirker tre Barca-spillere.

Der venter en landskampspause senere på måneden og her ville Barca som altid være bredt repræsenteret på diverse landshold. Nu kan klubbens sydamerikanske spillere se frem til nogle ekstra fridage. Det skriver avisen Sport.

Den sydamerikanske fodboldorganisation Conmebol har nemlig angiveligt besluttet, at der ikke skal spilles kvalifikationskampe til VM her i marts måned, hvor der ellers var fuldt program. Baggrunden er frygten for at corona-virussen spreder sig fra Europa til Sydamerika. Det er ikke officielt bekræftet, men det ventes at ske senere i dag.

Aflysningerne får betydning for Messi, Arthur og Arturo Vidal, der alle må blive hjemme i Barcelona. Normalt ville Luis Suárez også skulle i aktion for sit land, men han sidder som bekendt ude med en knæskade.

Selvom kampene ville være blevet spillet, ville det blive uden Messi og Vidal, idet såvel Argentina som Chile har indført en karantæneperiode på 14 dage for alle tilrejsende fra Spanien.

.:FORSIDE:.