Ingen grund til at spare spillere i aften

FCBARCELONA.DK - 22.12.18

Det må forventes, at det bliver den stærkest mulige formation Ernesto Valverde sender på banen i aften til kampen mod Celta Vigo. Med julepausen stående for døren, er der ingen grund til at spare spillere.

En vigtig del af en træners arbejde er at docere spillernes kræfter henover sæsonen og dermed foretage de velkendte rotationer, så hele truppen kommer i aktion. De tanker behøver Ernesto Valverde dog ikke gøre sig i aftenens kamp, for forude venter to ugers julepause og næste kamp er først den 6. januar.

Derfor regner de fleste med, at Barca-træneren stiller stærkest muligt op i aften, men det betyder ikke, at man 100% kan forudsige hvem der starter inde.

Et bud på en startopstilling kan se således ud: Ter Stegen, Semedo, Piqué, Lenglet, Alba, Busquets, Rakitic, Arthur, Messi, Suárez og Dembélé.

Det er mest på midtbanen der er tvivl om opstillingen, for spillere som Coutinho og Aleñá kan måske også starte inde. Især Coutinho er der usikkerhed omkring, efter at han er startet ude i de to seneste ligakampe. Hvis han er med start i aften, vil det nok være Dembélé der må tage plads på bænken.

.:FORSIDE:.