fbpx

Ilaix: 'Jeg er både tilfreds og skuffet på samme tid'

FCBARCELONA.DK - 14.02.21

@ Getty Images
// Alavés // Ilaix

18-årige Ilaix Moriba debuterede lørdag for Barca i den spanske liga, hvor han både blev noteret for en assist, men også var skyld i Alavés' scoring. Det satte midtbanespilleren ord på, da han mødte pressen.

Læs Ilaix Moribas udtalelser efter kampen mod Alavés herunder:

Debut:
'At spille for dette hold er min ultimative drøm. Nu har jeg fået min debut og nu har jeg en endnu større ambition og motivation. At spille på Camp Nou er ikke som at spille andre steder. På dette stadion er der historie. Under kampen kiggede jeg rundt og ser spillere som Messi og Griezmann. Det er helt fantastisk. Jeg kommer aldrig til at glemme dagen i dag. Nu glæder jeg mig bare til at spille med tilskuere'.

Assist og stor fejl:
'Jeg er sådan indrettet, at jeg altid husker det sidste, der sker for mig. Derfor fylder min fejlaflevering meget i mit hoved lige nu. Der var dog også positive ting - det ved jeg. Jeg er glad for at have hjulpet mine holdkammerater med en assist.'.

Messi:
'Han er idolet hos mange spillere. Alle os, der har bare en smule forstand på fodbold, ved godt, at han er den bedste i verden. Jeg er taknemmelig over at spille sammen med ham'.

.:FORSIDE:.