fbpx
Annonce

Ikke en eneste fridag i Setiens to første uger

FCBARCELONA.DK - 20.01.20

// Setien

Man skal ikke tage fejl af Quique Setiens venlige og imødekommende facon, for Barcas nye træner er kompromisløs i sin ledelse. Det ser man tydeligt ud af, at hans to første uger bliver uden en eneste fridag til spillerne.

Allerede inden offentliggørelsen af Quique Setién som ny træner, sørgede han for, at der skulle trænes onsdag i sidste uge, hvor Ernesto Valverde ellers havde givet spillerne en fridag.

Nu er Setiéns første uge som Barca-træner gået og spillerne har endnu ikke kunne holde fri. Det kommer de heller ikke til i denne uge, hvor der enten er træning eller kamp hver eneste dag.

Barca træner i morgen en sidste gang inden onsdagens pokalkamp mod Ibiza. Da Barca allerede lørdag møder Valencia, ønsker Setién at spillerne træner både torsdag og fredag. Søndag kan de heller ikke holde fri, for her er der planlagt en restitutionstræning ovenpå lørdagens anstrengelser. Dermed vil spillerne have trænet hver eneste dag i Quique Setiéns to første uger.

Det hårde program kan meget vel fortsætte, for får Barca den ventede sejr over Ibiza i Copa del Rey på onsdag, skal de midt i næste uge spille 1/8 finale. Den kamp bliver spillet tirsdag, onsdag eller torsdag. Spørgsmålet er så, om Setién finder plads til i fridag i den uge, inden holdet om søndagen møder Levante, den 2. februar.

Setién har ønsket det på denne måde, for at lære sine spillere at kende og for at få sine ideer indarbejdet. Risikoen er, at spillerne bliver slidte af de mange dage uden en eneste fridag.

.:FORSIDE:.