fbpx
Annonce

I morgen vender fire spillere tilbage fra ferien

FCBARCELONA.DK - 19.07.21

// Antoine Griezmann // Frenkie de Jong // Depay


Når træner Ronald Koeman i morgen kalder til træning, bliver truppen suppleret med fire spillere, nemlig De Jong, Memphis Depay, Lenglet og Griezmann, der var de første der måtte rejse hjem fra EM.

Holland og Frankrig måtte overraskende forlade EM allerede i 1/8 finalen og dermed måtte De Jong, Memphis Depay, Lenglet og Griezmann indlede sommerferien tidligere end de havde håbet på.

Ferien slutter for dem i morgen, hvor de ventes at træne med om formiddagen. Det bliver mest specielt for Memphis Depay, for det bliver hans første træning som Barca-spiller.

Der har været forlydender om, at Griezmann ikke ønsker at træne med, fordi han vil tilbage til Atlético Madrid, men det meget omtalte bytte med Saúl ser ud til at være stødt på komplikationer. Det må betyde at Griezmann træner med i morgen.

Barca spiller sæsonens første træningskamp i morgen aften, hvor de møder catalanske Nástic de Tarragona, men her kommer De Jong, Memphis Depay, Lenglet og Griezmann ikke i aktion efter blot én træningssamling.

.:FORSIDE:.