fbpx
Annonce

I morgen aften kan mesterskabet blive afgjort

FCBARCELONA.DK - 15.05.21

© Getty Images
// La Liga // Real Madrid // Atletico Madrid

Når ligaens 37. og næstsidste runde spilles i morgen aften, kan afgørelsen i La Liga meget vel komme. Atlético Madrid er det eneste af topholdene der har muligheden for fejre et mesterskab, når kampene i morgen er spillet.

Atlético Madrid førte længe ligaen i suveræn stil, men en længere periode med ustabile resultater bragte pludselig Barca og Real Madrid tilbage i kampen om mesterskabet. Træner Diego Simeone har dog igen fået styr på tropperne og Atlético er klar favorit til at løbe med sæsonens mesterskab.

Samtlige kampe i 37. runde spilles kl. 18.30 i morgen, så ingen har fordel af, at kende resultaterne af rivalernes kampe. Barca kan stadig rent matematisk vinde ligaen, men det kræver at de henter fem point på Atlético og tre på Real Madrid i de to sidste runder og det virker ikke realistisk.

Det ser lidt bedre ud for Real Madrid, for vinder de deres to sidste kampe, skal Atlético blot smide to point i de sidste to runder, for at de hvide vinder mesterskabet.

Det er dog Atlético der står med de klart bedste kort på hånden og det er slet ikke usandsynligt, at de afgør mesterskabet allerede i morgen aften, hvor de tager imod Osasuna på Wanda Metropolitano. Det vil kræve en sejr til Atlético samtidig med, at Real Madrid ikke vinder over Bilbao på San Mamés.

Det er svært for alle hold at spille i Bilbao, så en ligaafgørelse i morgen aften kan sagtens blive en realitet og så vil spændingen være udløst inden sidste spillerunde om en uge.

Set med Barca-briller vil det være et udemærket med et mesterskab til Atlético, når det ikke kunne gå til catalanerne, for det vil samtidig betyde, at Real Madrid må slutte sæsonen uden et eneste trofæ. Barca vandt som bekendt Copa del Rey i sidste måned.

Hvordan det hele går kan ses på TV2 Sport X kl. 18.30 i morgen, hvor kanalen viser Atlético Madrids kamp mod Osasuna og stiller om til Barcas og Real Madrids kampe ved højdepunkter.

.:FORSIDE:.