fbpx
Annonce

I morgen aften går det løs i ligaen for Barca

FCBARCELONA.DK - 26.09.20

© Getty Images
// La Liga

Efter en måneds atypisk forberedelse af den nye sæson, bliver det alvor i morgen aften, for her spiller Barca sin første officielle kamp med Ronald Koeman som træner. Det handler om Villarreal i La Liga, et opgør der spilles på Camp Nou.

At sæsonen er atypisk ser man ud fra, at der allerede er spillet to runder i ligaen, her hvor Barca træder ind i turneringen. Det er deltagelsen i sidste sæsons Champions League der har udskudt ligastarten for Barca, der altså har spillet to kampe færre end mange af konkurrenterne.

Tre træningskampe, mod Nàstic de Tarragona, Girona og Elche, alle med sejre, er hvad Koeman har haft af muligheder for sætte sit præg på tingene. Samtidig har de seneste uger været præget af nærmest kaos i klubben, hvilket ikke har være optimalt for stemningen i truppen, specielt fordi spillere som Arthur, Vidal, Rakitic og Suárez er rejst mod deres vilje.

Alligevel har der været fremskridt i træningskampene, men om det er nok, får man et svar på i morgen aften, for her gæster Villarreal Camp Nou. Holdet fra Valencia-regionen har hentet fire point i de to første runder efter en sejr over Eibar og uafgjort mod Huesca.

Der er næppe tvivl om, at formen ikke er hvor Koeman gerne ville have den og da Villarreal samtidig er længere fremme i sæsonforberedelserne end Barca, kan det godt blive en svær aften for Barca, også selvom de spiller hjemme på Camp Nou, hvor der fortsat er lukket for tilskuere.

I ligaen ser man altid på rivaliseringen mellem Barca og Real Madrid. De hvide indledte ligaen i sidste weekend, hvor de måtte nøjes med 1-1 ude mod Real Sociedad. I aften skal de på en svær opgave ude mod Betis, der deler førstepladsen med Granada efter to sejre i de to første runder. Måske Barca kan håbe på endnu et pointtab for de hvide i det opgør.

Barca spiller sin kamp søndag i aften kl. 21.00, et opgør der kan sess på TV2 Sport X.

Spil på kampen hos bet365
- Barca vinder og holder nullet: 2,1
- Messi scorer kampens første mål: 2,5
- Gerar Piqué får en gult kort: 2,25
Spil ansvarligt +18

.:FORSIDE:.