fbpx
Annonce

I England sætter de Mbappé i forbindelse med Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 13.09.20

// Mbappé


I England sætter de nu Kylian Mbappé i forbindelse med Barca. Det sker i den engelske avis Sunday Times. De beskriver Mbappés ønske om at forlade PSG næste sommer og Barca kan være en mulig destination.

Kylian Mbappés fremtid er blevet søndagens nyheder i avisen The Times, som skriver, at franskmanden vil forlade Paris Saint-Germain i sommeren 2021 for at få en ny sportslig udfordring og avisen skriver endda også om angriberens mulige nye klub.

I tillæg til den velkendte interesse fra Real Madrid, ligesom de store Premier League-klubber ligger på lur, skriver The Times nu, at Barca kan gå efter Mbappé i det tilfælde, at Messi ikke fortsætter i Barca i næste sæson, hvor hans kontrakt med catalanerne løber ud. Messi har allerede forsøgt at komme væk i sommers og avisen anser Mbappé som den ideelle erstatning for Leo Messi på det catalanske hold.

Mbappé afslutter sin kontrakt med PSG i sommeren 2022 og indtil nu har han afvist ethvert tilbud om en kontraktforlængelse, så hvis Mbappé skifter klub næste sommer, så vil hans pris falde, fordi han her kun vil have et år tilbage af sin kontrakt. Det betyder, at Barca nu realistisk set kan være med i konkurrencen om den 21-årige franskmand.

Det skal nævnes, at før Mbappé skiftede til Paris Saint-Germain, så var han allerede på Barcas agenda som erstatning for Neymar, men catalanerne endte med at satse på landsmanden Ousmane Dembélé.

.:FORSIDE:.