fbpx

I dag falder der afgørelse om Olmo og Pau Víctor

FCBARCELONA.DK - 27.12.24

 


Denne fredag forventes der at komme en afgørelse i sagen om Dani Olmo og Pau Víctor, om hvor vidt Barca kan bruge den langtidsskadede Ter Stegens løn til at indskrive de to spillere efter nytår, hvor der registrering ellers udløber.

La Liga har som bekendt afvist Barcas anmodning om at bruge den langtidsskadede Ter Stegens løn i det økonomiske fairplay-regnskab til at skabe plads til Dani Olmo og Pau Victor, der kun er indskrevet frem til årsskiftet. Derfor har Barca taget sagen videre til retten i Barcelona.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Både Barca og repræsentanter fra La Liga mødte i mandags op i retten for at tale deres sag og nu ventes der kun på, at der falder en afgørelse. I følge de store medier i Barcelona vil retten i Barcelonna komme med en afgørelse i sagen denne fredag.

Barca har som bekendt krævet, at retten sættet La Ligas afgørelse ud af kraft, indtil at sagen kan behandles ved domstolen. Sker dette, så vil Barca kunne indskrive Dani Olmo og Pau Víctor for resten af sæsonen.

Hvis retten vælger af afvise Barcas krav, så skal man finde plads i lønbudgettet på anden vis uden brug af Ter Stegens lønkroner. Her forventes det, at Barca vil aktivere salget af VIP-pladserne på den nye Camp Nou for at sikre indskrivningen af Dani Olmo og Pau Víctor for resten af sæsonen.

// Dani Olmo // Pau Victor
.:FORSIDE:.