fbpx
Annonce

I aften spiller Barca B afgørende oprykningskamp

FCBARCELONA.DK - 26.07.20

© FC Barcelona
// Barca B

I aften bliver det afgjort om Barca B rykker op i 2. division, når de møder CE Sabadell i en ren finale om oprykning til landets næstbedste række. Det er et opgør der kan ses direkte på Barcas nye webkanal Barca TV+.

Trods svære vilkår med konstant udlån af de bedste spillere til klubbens førstehold, har Barca B evnet at spille sig frem til den afgørende kamp om oprykning. Her møder de CE Sabadell i et catalansk lokalopgør, en kamp der spilles i Marbella i det sydlige Spanien i aften kl. 20.00.

For Barca vil det betyde meget, at have klubbens andethold i landets bedste fodboldrække. Her vil talenterne have endnu bedre muligheder for at udvikle sig, ligesom der også er en markant bedre økonomi i at spille i 2. division.

Det er en altafgørende kamp for begge mandskaber, for vinderen rykker op, mens taberen må tage endnu en sæson i 2. division B, som den tredjebedste rækker hedder.

Kampen vises ikke på dansk tv, men den kan ses direkte på Barca TV+, der er klubbens nye webkanal, der er en betalingskanal, der tilbyder en syv dages gratis prøveperiode. Her skal man selv huske at melde fra igen inden de syv dage, hvis man ikke vil fortsætte abonnementet.

Læs mere om Barca TV+ her, hvor man også melder sig til.

.:FORSIDE:.