fbpx

I aften skydes den nye Champions League i gang

FCBARCELONA.DK - 17.09.24

// Champions League

Der bliver skrevet fodboldhistorie i aften, når Champions League går i gang i det helt nye format, hvor de 36 deltagende hold er i samme liga. To af Barcas otte modstandere skal i aktion i aften, hvor de seks første kampe spilles.

Alle hold skal spille otte kampe mod otte forskellige modstandere, hvor fire kampe er hjemme og fire på udebane. De 36 hold kommer dermed til at møde hinanden på kryds og tværs, og for Barcas vedkommende går det løs på torsdag med udekampen mod Monaco.

Artiklen fortsætter under annoncen


Allerede i dag går turneringen dog i gang og her vil Barca-fans nok have mest interesse i to af kampene, nemlig Young Boys mod Aston Villa samt Bayern München mod Dinamo Zagreb. Barca skal nemlig møde både Young Boys og Bayern i de to kampe der følger efter Monaco-kampen, i øvrigt begge hjemme på Estadi Olímpic.

I aften får man dermed det første indtryk af Barcas kommende modstandere, hvor det er indlysende at Bayern München bliver klart den sværeste opgave, mens Young Boys bør besejres uden de store komplikationer.

Barcas øvrige fem modstandere er Røde Stjerne (ude), Brest (hjemme), Dortmund (ude), Benfica (ude) og Atalanta (hjemme).

Den mest spændende kamp i aften er nok opgøret mellem AC Milan og Liverpool i Italien, mens Real Madrid lægger ud med en hjemmekamp mod Stuttgart.

championsleague2F

.:FORSIDE:.