fbpx
Annonce

Hvornår vælger Koeman at benytte Martin Braithwaite?

FCBARCELONA.DK - 16.10.20

© FC Barcelona
// Martin Braithwaite

Martin Braithwaite er den eneste angriber i Barcas trup, der endnu ikke har fået spilletid i de første tre ligakampe. Nu venter der et presset program, hvor det må ventes, at Koeman kan få brug for danskeren.

Der har endnu ikke været brug for Braithwaite på Koemans hold. Hollænderen har haft mest fidus til Messi, Coutinho, Griezmann og Fati i front, mens Trincao, Pedri og Dembélé alle er blevet skiftet ind som afløsere.

Det er derfor tydeligt, at Braithwaite står bagerst i køen og det store spørgsmål er, hvornår Koeman giver spilletid til danskeren. Om det allerede bliver i morgen mod Getafe er nok tvivlsomt, men med syv kampe på blot tre uger, bliver der brug for aflastning i nogle af kampene.

Det kunne f.eks. blive på tirsdag mod Ferencvaros i Champions League gruppespillet, måske ikke fra start, men så som indskifter, hvis Barca kommer solidt foran. Derefter følger kampene mod Real Madrid og Juventus. hvor Koeman næppe sparer spillere.

I de efterfølgende kampe venter Alavés, Dynamo Kiev og Betis, der også ligne oplagte kampe til at foretage rotationer, så ingen risikerer at blive overbelastet.

I mellemtiden gælder det for Braithwaite om at arbejde hårdt ved træningen, så Koeman ser danskeren som et godt alternativ, når der bliver brug for det.

.:FORSIDE:.