fbpx

Hvad sker der med Szczesny og Roony?

FCBARCELONA.DK - 30.08.25

 


Med blot lidt over 48 timer til at transfervinduet lukker, og med en kamp søndag mod Rayo, mangler Barca stadig at indskrive Szczesny og Ronny Bardghji. Håbet er at sker det indenfor de kommende timer, men intet er sikkert.

Med indskrivningen af Gerard Martín i går, fik Hansi Flick en vigtig spille tilbage og nu mangler klubben blot at få indskrevet reservemålmand Wojciech Szczesny, samt angriberen Ronny Bardghji, som Barca hentede i FC København tidligere på sommeren.

Artiklen fortsætter under annoncen


I morgen formiddag skal Hansi Flick udtage den trup, som han tager med til Madrid til kampen mod Rayo Vallecano. Det helt store spørgsmål er, om Szczesny og Roony tager plads i flyet til den spanske hovedstad.

Flere medier har meldt om, at Barcas ledelse har stillet en bankgaranti overfor La Liga på det beløb der kræves, for at de to spillere kan indskrives. Derfor er det forventningen, at begge spillere når at blive indskrevet, så de kan spille søndag aften.

Indskrivningerne kan dog også nås mandag, men det vil betyde, at det bliver den unge og uerfarne Diego Kochen, der må agere reserve for Joan García.

Intet er dog sikkert og i yderste konsekvens risikerer Barca, at de ikke når at blive indskrevet inden fristen, der er mandag ved midnat. Skulle det glippe, vil de tidligst kunne spille når vinterens transfervindue åbner ved årsskiftet.

szczesny1F
© Getty Images

// Roony Bardghji // Wojciech Szczesny
.:FORSIDE:.